TMN Crew starter ny afdeling i trekantsområdet

TMN Crew har ansat Kristian Steuch til at lede den nye afdeling i trekantsområdet. Kristian kommer fra en stilling som afdelingsleder i Cramo og har stor erfaring med salg og service til byggebranchen.

”Jeg glæder mig til at videreudvikle den positive vækst TMN Crew har oplevet i trekantsområdet . Med de store byggeprojekter der er under opsejling i trekantsområdet og på fyn, er der et stort behov for dygtige maskinførere, rørlæggere og håndfolk” siger Kristian.

TMN Crew udlejer kvalificerede maskinførere, rørlæggere og håndfolk til anlægs og byggebranchen. ”Igennem det sidste år har vi haft en markant vækst i trekantsområdet. Med ansættelse af Kristian Steuch og åbningen af en ny afdeling, satser vi på at fastholde den gode udvikling. Mange af de store entreprenører er landsdækkende og efterspørger kvalificerede mandskab over hele landet” siger direktør Tony Harritz.

Der er lukket for kommentarer.